Sådan finder du ud af din løn!

Som ejer af din egen virksomhed, er det også dig med ansvaret for alle regningerne og alle de penge der går ind og ud af din virksomhed. Jeg ved at tal og økonomi kan få manges øjne til at himle og er et emne, som mange af os ikke har lyst til at gå for meget i detaljer med. Men der er simpelthen noget vi skal blive bedre til at snakke om, fordi det netop er dig med chefhatten på, er det også dig der “der kalder skudene og skriver fakturaerne. Det giver dig alt retten til at bestemme, hvad der skal vækste, investeres i og planlægges. Men der er én ting der er gældende for rigtige mange af jer og der får jeg til at klø i hovedbunden, og det er, at finde ud af din egen løn som iværksætter. 

Jep. Men hvor skal man så starte? Og hvordan finder du ud af, hvilket beløb der er det rigtige? Alt dette bliver du klogere på i løbet af denne artikel. For uanset om du er soloselvstændig, freelancer eller noget helt tredje, så fortjener du at føle dig sikker på, hvor dine penge havner henne og hvordan du kan planlægge fremtiden, uden du føler at dit hovede er ved at eksplodere.

1 // Find frem til dit månedlig behov.

For nogle af jer, ville dette behovvære ret så åbentlyst. Men måske ikke. For indtil vi graver lidt dybere og finder ud af, hvad vores penge egentligt går til, kan det være super svært at lave et godt budget. Så, hvad bruger du dine penge på? Dine regninger, din husleje, dine lån, dine dagligvarer, din bil, studielån, tandlæge osv. er alle nødvendigheder. Men hvad med de mindre nødvendige udgifter?

Se på de mindre nødvendige udgifter, så som at spise ud, cafébesøg, shopping, rejser, abonnementer, take away, underholdning og andet ekstra. Jeg er sikker på at koncerten og to-go kaffen fra Starbucks er helt fantastisk, men er det nødvendigt? Ikke rigtigt… Minimere dine private udgifter, indtil din virksomhed er veletableret økonomisk kan hvile i sig selv.

Jeg siger bestemt ikke at du skal sætte en stopper for at bruge penge på det du elsker, men det vil være virkelig klogt at sætte et budget for dine “ikke nødvendige” udgifter. Vær realistisk, vær tålmodig, og fortsæt med at arbejde dedikeret, så vil du en høste gevinsten af dit hårde arbejde.

Det er altid en super god idé af få lavet et budget, så du kan holde øje med dine udgifter. Det kan være, du hver måned betaler for noget, du slet ikke længere har gavn af. Der findes mange måder, hvor på du kan få et overblik over din økonomi, det behøver slet ikke at være et kedeligt Excel ark. Du kan evt. bruge appen Lommebudget eller Buddy. Der findes utrolig mange budget-apps derude og er en super gode måde at holde styr på dit personlige budget. Vigtigst af alt er, at finde en måde der virker for dig. 

2// Hvad er du værd?

Nu hvor vi har den “kedelige” budget del på plads, så lad os snakke om den mere “tag det som det kommer” del. For i stedet for, at se på dine udgifter skal vi se på DIN værdi. Vi skal blive klogere på hvad din tid er værd. For at blive klogere på dette, skal du første om fremmeste blive klogere på dine værdier. Uanset hvilke type virksomhed du driver, uanset hvor mange penge du får ind om måneden, vil det hjælpe dig med at navigere rundt i din løn, både i perioder, hvor du har super travlt og perioder, hvor der er langt imellem kunderne.

Hvad betyder mest for dig her i livet? Hvis der er frihed, så se på måder at finansiere din frihed, det kan være at afsætter 5% af dine penge til rejser. Det kan være at betale dig selv mindre, for at kunne investere mere i din virksomhed. Hvis det er balance mellem arbejde og fritid, kan du betale dig selv nok, til at have råd til tage på oplevelser med dine børnene eller have råd til gå i fitness. 

Disse ekstra værditilførende livsstilsvalg, er næsten ligeså vigtige som dine nødvendige udgifter. Så selvom du ikke tjener de helt store penge, kan du finde små måder til at finansere dine værdier på, og når du prioritere disse, vil du opdage, at du altid har penge nok. 

3// Planlæg din løn og lav et personligt årsregnskab.

Nu bliver det lidt nørdet. Men lad os snakke om planlægningen af din løn. Det starter med at du får fastlagt et personligt årsregnskab, der kan dokumentere dine leveomkostninger, faste udgifter, lån osv.  

På dit personlige budget, skal du huske at inkludere, alle udgifter, store som små, der er med til at udgøre dine månedlige udgifter – husk også de ting du betaler til kvartalsvis eller årligt. Når alt er opført skulle du gerne ende ud med et tal på “bundlinjen” der viser, hvor meget du så skal tjene (have i løn) om måneden.

Husk, at dette ikke er tallet du skal ende op med i din omsætning, det er udelukkende din løn vi snakker om her! Af din omsætning skal du betale skat og moms, afhængigt af din selskabsform. 

Men husk, at du i starten af din iværksætter rejse, højst sandsynligt ikke vil kunne opretholde samme leve standard, det vil simpelthen ikke være realistisk, så hvis dit tal på “bundlinjen” er meget højt, så se på hvad du evt. kan skære fra. Byt din kaffe fra Starbucks ud med hjemmebrygget kaffe – det er alligvel meget smartere at gå rundt med et termokrus end et papkrus (og så er det bedre for miljøet) 

4 // Regn på tallene og dobbelttjek

Når du først har fundet frem til tallet på bundlinjen, så kommer det sjove! Del det samlede antal af dine årlige udgifter med 12, og du får hvor meget du skal have i løn hver måned. Det beløb er, hvor meget du SKAL tjene for at kunne “overleve” og stadig prioritere de ting, der betyder noget for dig. 

Hvis du allerede nu tjener mere end det, er det fantastisk! Tjener du “langt” mere behøver du ikke at give dig selv mere i løn, men giver dig mulighed for at investere tilbage i din virksomhed, outsource arbejdesopgaver eller tage din virksomhed til næste niveau.

Noget Covid-19 har lært mange er, at “gemme” penge til dårlige tider. Har du mulighed for det, vil jeg helt klart råde dig til at lave en buffer, til dårlige tider. Hvis du lige pludselig står i en sitation uden kunder eller du rammers af sygdom. 

Uanset hvad vil jeg råde dig til at snakke med en revisor om, hvordan du bedste opbevarer og investerer dine penge. 

De sidste par ting jeg vil nævne er, husk:

Skat, afhængig af hvilken type virksomhed du driver og din indkomst, vil din forretnings og personlige skat se markant anderledes ud, end når du arbejder for en anden. Sørg for at få indbrettet de rigtige beløb, der er ikke noget være end et skatte-smæk eller en bøde. 

Forsikringer! Forsikringer er ærligtalt noget besværligt at navigere rundt i, når du er selvstændig. (Snak med dit forsikringsselskab om den bedste løsning for dig. 

Pension! Som selvstændig, har du højst sandsynligt ikke en pension. Husk at investere i din fremtid og få styr på den rigtige pensionsplan. For mange vil det føles som noget langt ud i fremtiden, men begynd allerede nu at spare op, så du får mest muligt ud af dine investeringer senere.

Er du blevet klogere på din løn? Ved at følge disse 4 trin, kommer du i hvertfald rigtig godt i gang! Men husk at din løn ikke behøver at forblive det samme, din løn kan ændre sig i takt med at din virksomhed og dine behov vokser og ændre sig.

– Camilla Rixen

Du kan måske også lide:

Sådan bygger du et netværk

Sådan bygger du et netværk

Som ejer af en lille virksomhed og som soloselvstændig, kan det være udfordrende at finde og opbygge et netværk. Jeg...

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Be Bold – Strategy & Coaching hjælper de kvindelige
iværksættere og selvstændige med at realisere deres virksomhedsdrømme
og vækste deres virksomheder.

START DIN REJSE HER

Privatlivspolitik & cookies // CVR: 40134514  // © 2019-2020 Be Bold – Strategy & Coaching

SoMe Planner til Instagram

SoMe Planner til Instagram

Kom godt i gang med planlægningen af dit content til Instagram!

Din planner er på vej!