Vend dine negative tanker til positive

 2011 blev Ann Snedker ramt af en depression. Det tog hende næsten 2 år at komme ud af depressionen og på rette spor i livet igen. Siden dét, har hun i perioder haft stor interesse i personlig udvikling. Efter hun blev mor, besluttede hun sig for, at hendes liv skulle lægges om. Hun ønskede et liv, hvor der var fokus på frihed. Og hun ville hjælpe andre kvinder, der har stået eller står i samme situation, som hun selv gjorde i 2011, med at komme på rette spor igen. Ann vil hjælpe dem med at mærke dem selv, få det sjovere og blive en del af legen på livets legeplads.

Ann Snedker

Holistiskguide

Besøg Ann HER

I løbet af de sidste mange år er vi blevet gjort opmærksomme på, hvor vigtigt det er at have et ”positivt mindset”. Dette har medført, at vi har en forventning til, at vi skal gå rundt og være super glade hele tiden, og at det ikke skal være muligt at mærke frygten, nervøsiteten eller lignende. Men sådan hænger det ikke sammen. Positivt mindset bygger lige så meget på at opdage, hvornår vi går ned af den negative vej (og ændre holdningen til dette, inden det er for sent).

Du kender det helt sikkert – inden du valgte at starte din drømme-business op, havde du med sikkerhed en masse frygt og tanker omkring det. For hvordan ville det nu gå og hvad nu hvis?… Men alligevel lod du ikke frygten tage over, og nu står du her, hvor du er i dag. Så inden vi går videre, så giv lige dig selv en kæmpe highfive, for du er mega sej!

Livet som iværksætter kan og vil være fyldt med frygt. Frygten for at modtage nej på nej på nej, inden der lander et STORT ja. Men hvad skal vi gøre med alle de nej’er, vi har modtaget? – skal vi lade de negative tanker styre os? For hvem tror vi egentligt, vi er? Sig lige hej til Janteloven. For når først vi er på vej ned ad den negative vej, så kan det være svært at komme tilbage på sporet igen.

Til dig som søger samarbejdspartnere og/eller investorer

For at hjælpe dig med ikke at blive forblændet af, at nogen er interesseret i dit produkt og din service, så vil jeg gerne give dig en øvelse. En øvelse, hvor du får lov til at mærke efter, om det er det rette samarbejde, som du er ved at indgå. Du skal mærke efter, for at du ikke bliver drænet af energi i dit fantastiske projekt. Øvelsen er som følger:

Du sætter dig alene i en behagelig stilling, og så spørger du dig selv:

Giver det mig energi eller dræner det mig for energi?

Ovenstående er den sætning, du skal sige til dig selv, for at mærke efter i dette level up, som du har gang i.

Hvad er det første, der kom op?

Jeg vil i dag hjælpe dig med at vende dine negative tanker rundt til tanker, der er støttende og positive. Og husk på, at nedenstående er blot tips til, hvad du kan gøre. Det er op til dig at mærke efter hvilke, der passer til dit behov.

1. tip – Brug Affirmationer
Affirmationer er støttende og løftende udtryk, som hjælper dig i en positiv retning og  giver dig muligheden, for at vende de negative tanker til glade og lette tanker.
Hver gang  du siger noget omkring dig selv, både positivt og negativt, vil sindet tage det ind som en sandhed for dig.
Så når du taler negativt omkring dig selv, tager sindet det ind som en sandhed, og dit selvværd vil falde.
Affirmationer kan hjælpe dig med, at ændre disse tanker, så du kan få styrket dit selvværd og din selvtillid!  Og igen rejse dig op og vise verden, hvor fantastsisk du og din business er.
Du kan designe dine egne affirmationer, finde nogen på internettet, eller du kan købe færdige kort. Brug affirmationerne så meget som muligt. I starten virker det helt tosset at sige den valgte affirmation. Men jo flere gange du siger det, jo mere hæver du din egen energi! Tag din affirmaton med dig rundt, eller have forskellige hængende rundt omkring i huset eller på kontoret. Så du flere gange dagligt bliver mindet om, hvor lys du er.
Personligt trækker jeg et affirmationkort hver morgen og siger den tekst, som står på kortet minium 10 gange. 

2. tip – Skriv ned i din dagbog / journal
Hvis ikke du allerede skriver dagbog eller journal, så får du lige her, hvorfor du ikke kan lade være.
Gennem dagbog/journal skrivning lærer du dig selv bedre at kende og kan derfor nemmere acceptere alle dine følelser og tanker. Du opdager også her igennem, hvor det er, du begynder, at gå ned af den negative vej. 

Når du mærker, at du er gået ned ad vejen med de negative tanker, så stop op! Tag din dagbog/journal frem og skriv dine tanker ned her i. Når du får skrevet dine tanker ned, så forlader de din krop, og du kan derfor løfte din energi igen. Men når du skriver dine tankerne ned, så lyt til dem. 

Hvad er det som trigger, at jeg har fået denne/disse tanker? 

Hvad vil de her tanker fortælle mig? 

Hvordan kan en mere støttende tanke lyde?

Brug evt. dagbog/journal hver eneste morgen eller aften, eller både morgen og aften for at skrive hvordan du har det?!
Ja det er grænseoverskridende at mærke hvilke følelser, vi har været i gennem hele dagen, og hvorfor vi har været igennem dem. Men det er et sindssygt powerfult redskab til at ændre vores mindset.
Brug også din dagbog/journal, når du har haft forretningsmøder mm. Skriv alt ned her i, for når du skriver, slår vi tit egoet fra og så strømmer ordene ud gennem fingrene, og du vil måske opdage noget, som du slet ikke havde tænkt over. 


3. tip – Gå ud i naturen
Når du står i modstand og har allermest lyst til at opgive. Så lad telefonen ligge hjemme, slip alt du har gang i og tag ud i skoven, på stranden eller blot ud i i haven. Når du er kommet ud i naturen, så luk dine øjne og træk så vejret igennem næsen helt ned i maven, hold det et par sekunder også pust ud igennem munden. Gentag overstående 3 gange. Det hele handler om at flytte dit fokus fra tankerne oppe i hovedet til at komme ned i kroppen.
Når du står eller sidder her ude i naturen så bemærk, hvad du er omgivet af. Fugle, træerne eller sandet mellem dine tæer, solen, som varmer dit ansigt op, vinden, som aer dig på kinden, regnen, som kysser blidt dine fingre.

Læg mærke til, at din tunge energi lige så stille forsvinder, og du bliver i et med naturen. 

Tag gerne din dagbog/journal med, på denne tur, for der kommer helt sikkert noget, du gerne vil have skrevet ned. Og giv dig selv muligheden for det. 

Som iværksætter kan vi meget tit have travlt med at få styr på alle mulige ting og sager, så vi glemmer os selv.
Hvis ikke du allerede gør det, så giv dig selv en halv time ( gerne en time) om dagen, hvor du gør noget godt for dig selv, og mærker ind i dig! 

Når du står op for dig selv, står du stærkt i dig!
.

 

Du kan måske også lide:

Sådan bygger du et netværk

Sådan bygger du et netværk

Som ejer af en lille virksomhed og som soloselvstændig, kan det være udfordrende at finde og opbygge et netværk. Jeg...

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Be Bold – Strategy & Coaching hjælper de kvindelige
iværksættere og selvstændige med at realisere deres virksomhedsdrømme
og vækste deres virksomheder.

START DIN REJSE HER

Privatlivspolitik & cookies // CVR: 40134514  // © 2019-2020 Be Bold – Strategy & Coaching

SoMe Planner til Instagram

SoMe Planner til Instagram

Kom godt i gang med planlægningen af dit content til Instagram!

Din planner er på vej!