Strategisk online marketing

Stine Fentz

Strategisk Online Marketing

www.stinefentz.dk

Strategisk online marketing

Iværksætterlivet kan være overvældende, når det kommer til online marketing af din virksomhed. I starten er der rigtig mange valg, mange platforme, mange kanaler og mange nye systemer, du skal sætte dig ind i. Du skal finde din retning, så du kan brænde igennem som iværksætter. Forsøger du at sprede dig over for mange kanaler, vil du opleve at din vigtigste ressource, nemlig tid, fuldstændig forsvinder for dig. Mit råd til dig er derfor at bruge en del energi i din opstart på at lave en strategi og få styr på dit fundament. 

Jeg er soloselvstændig og stadig nyopstartet. (Jeg fik CVR i august 2019). Jeg har lavet alle fejlene selv og haft en klassisk rejse i opstartsfasen med op- og nedture og løbende tilpasning af mine produkter, priser, reel målgruppe og alt det andet, der hører med. Det mest tidskrævende har været at finde ud af, hvordan alle programmer og systemer virker. Det gode ved den udfordring har selvfølgelig været, at jeg i dag føler mig meget på hjemmebane i de programmer, jeg anvender. Det giver en god ballast og et stærkt fundament, når jeg skal rådgive mine kunder om, hvad de skal vælge at fokusere på. 

www.stinefentz.dk

Lad mig præsentere mig selv. Jeg hedder Stine Fentz, jeg er 35 år, bor i Horsens og sidder i kontorfællesskab i Skanderborg. Den frihed, der er i livet som selvstændig, er helt fantastisk. Jeg er skilt og har to børn i en deleordning, en ting jeg sætter enormt stor pris på og som vil være svært at få i et almindeligt fuldtidsjob, er friheden til at planlægge min tid, så jeg kan arbejde mere i den uge, hvor jeg ikke har børnene. Desuden nyder B-mennesket i mig at kunne arbejde om aftenen, hvis det er der, jeg føler mig kreativ. 

Jeg har virksomheden www.stinefentz.dk, hvor jeg rådgiver virksomheder omkring deres strategiske online marketing. Jeg har fokus på to områder: digital strategi og online marketing. Jeg udbyder rådgivning og sparring i forskellige pakker og sideløbende har jeg online læringsprodukter, der lærer dig at varetage din egen online marketing, vælge din strategi, planlægge dit indhold eller at anvende et konkret marketingværktøj eller system.

Digital marketingstrategi

Læg din marketingstrategi, så du får mest muligt værdi for færrest ressourcer.

10 råd til din digitale marketingstrategi:

  1. Forretningsstrategi – Først skal du have styr på dit forretningsfundament: hvad vil du sælge, produkter, indkøb, produktion, medarbejdere, investeringer o.l. hvem vil du sælge til og til hvilken pris, hvor skal du sælge, hvordan ser kunderejsen ud, hvilket behov dækker du hos kunden osv.

  2. Din marketingstrategi bygger ovenpå dit forretningsstrategiske fundament. Du ved derfor, hvad du sælger, hvad værdien er og hvem målgruppen er. Det skal du bruge til at finde ud af, hvilke kanaler du skal bruge i din markedsføring og hvordan du skal kommunikere med din målgruppe.

     

  3. Skriv nogle overordnede emner eller temaer ned, som din målgruppe vil finde interessant og brugbart. Det kan være gode råd, information om nye tilbud, motivation, tips og tricks. Det er dit content, som fokusere på de budskaber, målgruppen kan bruge.

     

  4. Når du skal vælge dine kanaler er det helt centralt at kigge på kunderejsen eller salgstragten, som jeg kalder den her. Det er nemlig forskelligt, hvilken information kunden søger efter og lægger mærke til alt efter, hvor langt de er i kunderejsen. Dit budskab og kanaler skal derfor tilpasses kundens behov på hvert touchpoint (hvert tidspunkt, hvor kunden bliver eksponeret for dit brand).

     

  5. Lav din oversigt over din tragt: Top-funnel er brede søgninger på Google, inspirationsfasen, undersøgelsesfasen. Branding, kendskab og synlighed er centralt i den fase. Tænk over, at selv om kunden ikke har et erkendt behov endnu, så kender de dig og dit brand, når behovet opstår.

     

  6. I midten af tragten har kunden udvist et lille omfang af interesse på forhånd, fokus er derfor på at øge interaktionen, engagementet og derved øge relationen mellem dit brand og kunden. Her bruger virksomheder oftest e-mail marketing og social selling på sociale medier. Fokus i denne fase er lead-nurturing.

     

  7. Til sidst i tragten har vi bottom-funnel, hvor konverteringen til salg er i fokus. Det er her dit call-to-action (din blodrøde knap med KØB i fede bogstaver) skal være. Du skal altså ikke forsøge at sælge, hvis kunden ikke er klar til at købe.

     

  8. Når du så har styr på hvilke kanaler, der passer til dit budskab og din målgruppe, vælger du hvilket format (billede, video, grafik etc.), du vil bruge, og derefter hvornår og hvor ofte dit indhold skal ud. Det er din contentplan.

     

  9. Markedsføring virker bedst, når det er let afkodeligt for modtageren. Tænk derfor gerne i koncepter, gentagelser og et konsekvent flow. Et ensartet budskab og visuelt udtryk på tværs af medier, giver en bedre genkendelighed for dit brand.

     

  10. Når du har styr på din digitale strategi, skal du til at producere og eksekvere dit indhold. Vælg gode programmer, systemer og platforme til din online marketing. Mange er gratis, men ofte kan du opgradere til en pro version til et lavt beløb. Det er her guldet ligger, for det er her de tjener penge på dig. Afskriv det ikke fuldstændig, det kan gøre dit liv noget lettere.

Personlig branding

Er du soloselvstændig? Sælger du ydelser? Er du dit brand?

Så brug dit personlige brand i din markedsføring. Mennesker køber af mennesker, så du skal skabe en relation til kunden gennem synlighed, kendskab, engagement og troværdighed. Kender du modellen: Know – Like – Trust? Ellers gør du nu. Hvis ikke kunderne kender til dig og er klar over, at du eksisterer, kommer de ikke til at tage stilling til, om de kan lide dig. Du er synlig, så de kommer til at lære dig at kende og tage stilling til dit brand. Når de kan lide dig, udbygger du relationen og skaber troværdighed, for tillid er en forudsætning for salg. Det gælder altid, men er et særligt fokuspunkt for soloselvstændige.

Du kan måske også lide:

Patent & varemærkebeskyttelse

Patent & varemærkebeskyttelse

Læs videre her og find ud af hvad du kan gøre for at forebygge at det sker! I mange tilfælde uden at det koster en...

0 kommentarer

Be Bold – Strategy & Coaching hjælper de kvindelige
iværksættere og selvstændige med at realisere deres virksomhedsdrømme
og vækste deres virksomheder.

START DIN REJSE HER

Privatlivspolitik & cookies // CVR: 40134514  // © 2019-2020 Be Bold – Strategy & Coaching

SoMe Planner til Instagram

SoMe Planner til Instagram

Kom godt i gang med planlægningen af dit content til Instagram!

Din planner er på vej!